SLZ SommerLAN 2017

Dato: 2017-12-06 18:40:00
Så er booking systemet åbnet til SLZ SommerLAN 2017!
SommerLAN vil i år blive afholdt fra fredag d. 11 august til søndag d. 13 august.

Dette års SommerLAN kommer dog til at være en smule anderledes, end der har været de sidste par år. Det vil nemlig blive afholdt i SLZ's klublokale i år, frem for i Stubhuset som vi plejer (klublokalet ligger dog lige ved siden af Stubhuset) og derfor har vi heller ikke så mange pladser at gøre med, som vi plejer.
Dette skyldes at Stubhuset gennemgår en større renovering henover sommeren, som desværre kommer til at ramme det årlige sommer arrangement.

Dog vil SommerLAN blive afholdt som det plejer. Arrangementet kommer til at strække sig fra fredag til søndag og billetten inkluderer både morgen- og aftensmad. Det bliver det rene luksus LAN!

SommerLAN er dog eksklusivt for foreningens medlemmer.
Er du endnu ikke medlem af foreningen, kan du blive det for 225 kr. for resten af året og så sparer du også 100 kr. på billetten til EfterårsLAN og JuleLAN, så har man tænkt sig at deltage i disse, kan det ikke svare sig ikke at være medlem! Alt du skal gøre er, at skrive en mail til slz@slz.dk hvori du skriver at du ønsker at være medlem samt dit telefonnummer så vi kan anmode dig om pengene via MobilePay.

Hvis man allerede er medlem kan man booke via booking systemet nu. Vi kan dog ikke garantere at man kommer til at sidde helt som det angives på booking systemet, dog skal vi nok kunne arrangere at man kommer til at sidde sammen med sine kammerater.

Sponsorer

alternative text
alternative text
alternative text